Sådan fik en teknisk leder nye kunder gennem LinkedIn
Som Funktionschef hos en landsdækkende elinstallatør har Palle Jørgensen ansvaret for et højt specialiseret forretningsområde. Han og hans team arbejder blandt andet med kabelfejlsøgning, indmåling og tekniske løsninger, der sjældent får opmærksomhed, men som er afgørende for både kommuner, entreprenører og anlægsejere.
LinkedIn var ikke en naturlig del af hverdagen. Palle havde travlt med drift og kunder, og tanken om at skrive opslag virkede i begyndelsen både tidskrævende og lidt fremmed.
Men ønsket var der: at få synliggjort fagligheden, skabe opmærksomhed omkring afdelingens kompetencer og vise, hvordan virksomheden faktisk hjælper kunderne i praksis.

En LinkedIn-indsats, der virker i praksis
Jeg hjalp Palle med at udvikle en enkel og effektiv LinkedIn-indsats, som passede ind i hans hverdag og arbejdsform. Vi arbejdede i runder, hvor jeg:
- skrev opslagstekster og udviklede flere faglige karruseller (kabelfejlsøgning og indmåling)
- hjalp med planlægning, timing og opsætning
- rådgav om tone, frekvens og opbygning af netværk
Målet var ikke at gøre Palle til “influencer”, men at give ham konkret, faglig synlighed over for den målgruppe, der allerede har tillid til virksomheden samt nå nye, potentielle kunder.


LinkedIn, der gør en forskel både på synlighed og salg
Palle har i dag fået markant større synlighed på LinkedIn. Opslagene har nået mange tusinde visninger, og han er blevet kontaktet af flere potentielle kunder, hvilket har ført til flere opgaver til afdelingen.
Karrusellerne er samtidig blevet et salgsværktøj i hverdagen: Palle bruger dem som PDF-materiale, når han for eksempel sender tilbud, følger op på møder eller skal præsentere afdelingens ydelser over for samarbejdspartnere.
Fra at være skeptisk har Palle oplevet, at en aktiv LinkedIn-profil faktisk gør en forskel, både i synlighed, troværdighed og forretning.
“Jeg var lidt skeptisk i starten, men det har faktisk givet noget. Vi er blevet mere synlige, og jeg har haft direkte kontakt til flere kunder, som fandt os gennem LinkedIn. Samtidig kan jeg bruge materialet i mit daglige salgsarbejde. Det sparer tid og fungerer godt.”
– Palle Jørgensen, Funktionschef for Kabel- og Vejteknik