Hvem er jeg?

Hvis du driver en mindre virksomhed inden for byggeri eller industri, så ved du, at markedsføring ofte bliver det, man aldrig rigtig får gjort. Måske fordi det er svært at finde tid. Eller måske fordi du ikke helt ved, hvad der virker, og hvad der bare er spild af penge.
Det er netop det, jeg hjælper med.
Jeg hedder Irene Rasmussen og har arbejdet med B2B-markedsføring i mere end 15 år. Jeg kender din verden og jeg ved, hvordan man får markedsføring til at give mening i en travl hverdag.
Min erfaring kommer blandt andet fra mine år hos en landsdækkende elinstallatør, hvor jeg som marketingansvarlig havde ansvaret for hele paletten af B2B-markedsføring lige fra LinkedIn-strategi og ghostwriting for ledere, marketing kampagner, produktion af kundecases, salgsmaterialer, nyhedsbreve og webindhold. Før det har jeg arbejdet med marketing og kampagneplanlægning i en stor byggemarkedskæde, hvor jeg stod for kanalvalg, medievalg, budgetstyring og udvikling af B2B-strategier.
I dag bruger jeg min erfaring på at hjælpe virksomheder som din.
Det gør jeg ved at skrive tekster, der er til at forstå og opslag, der bliver set, og som hjælper dig med at blive synlig og valgt af dine kunder.
Jeg ved, hvordan man gør faglighed til god markedsføring og hvordan man skriver opslag, der virker. Og ikke mindst hvordan man lægger en plan, der faktisk kan følges i en travl hverdag.
Du får ikke et reklamebureau. Til gengæld får du en erfaren sparringspartner, indholdsredaktør og LinkedIn-nørd. Du får staldtips, der virker og markedsføring, du kan stå inde for.