Et lille skub banede vejen for synlighed på LinkedIn 

Christina Søgaard er projektleder på en videregående uddannelsesinstitution og en dygtig formidler med solid erfaring i at kommunikere fagligt.

Hun havde længe haft lyst til også at dele sin viden og sine resultater på LinkedIn, men manglede en klar ramme og en strategi, der passede til hende.  

Det var vigtigt for Christina, at hendes tilstedeværelse på LinkedIn afspejlede faglighed, autenticitet og professionalisme, og ikke blev en udstilling eller noget, der føltes “for meget”. Hun vidste, hvad hun ville sige, men ikke helt hvordan hun skulle gribe det an.  

En session med fokus på strategi, profil og praktiske værktøjer

I en fokuseret 1:1-session arbejdede vi med at bygge bro mellem Christinas faglige styrker og platformens muligheder.  

Vi gennemgik og optimerede hendes LinkedIn-profil, blandt andet med ny profiltekst, professionelt banner og fremhævet indhold, og vi lagde en plan for, hvordan hun kunne bruge LinkedIn som fagligt talerør.  

Hun fik desuden:  

  • En nem og brugbar skabelon til dokumentkarruseller  
  • Viden om timing, opslagstyper, indhold og tidsstyring  
  • Sparring på, hvordan man formidler faglighed uden at miste sin stemme 

Målet var ikke at gøre Christina til “LinkedIn-ekspert”, men at klæde hende på, så hun kunne bruge platformen på sine egne præmisser.

Fra idé til handling

Christina gik fra overvejelse til handling. I dag deler hun sin viden og indsigt krydret med  personlighed. Hun har fundet en LinkedIn-rutine, der passer til hende og hendes arbejdsdag, og hun er tryg i, hvordan og hvornår hun bruger platformen.  

Synlighed med faglig gennemslags­kraft

Christina har nu etableret en tydelig og professionel tilstedeværelse på LinkedIn, hvor hun deler fagligt indhold, der både inspirerer og informerer. Hun er gået fra at være i tvivl om, hvordan hun skulle gribe platformen an, til at være en aktiv formidler af sin viden og erfaring.

“Jeg skal som sådan ikke sælge noget men vil gerne synliggøre min viden overfor mine faglige netværk. Jeg lavede et opslag hist og pist men var ikke selv tilfreds. Med sparring fra Irene fik jeg retning på og fandt min stemme.”

Christina Søgard, Projektleder

Hjem » Case Christina